Kvalitetsstyring for medico. Høj standard. Skræddersyet perfektion

Kvalitetsstyringssystemet hos HN Group er udviklet til at imødekomme selv de skrappeste krav, også fra vores mange kunder i medicoindustrien.

Systemet er certificeret i henhold til ISO 13485 og ISO 9001, og i tæt dialog med vores kunder udvikler vi det løbende. Både med fokus på selve produktionen og processerne omkring salg, ordrestyring, lagerføring og levering.

Effektiv egenkontrol

Som et element i vores integrerede egenkontrol bliver der hver 4. eller hver 8. time døgnet rundt indsamlet stikprøver af samtlige emner under produktion.

Stikprøverne måles op imod kundespecifikationer og inspiceres desuden visuelt op imod et godkendt masteremne eller andre kundespecifikke referencer.

Kvalitetskontrol efter individuelle specifikationer

En række af vores kunder i medicoindustrien har kvalitetsprocedurer, der går endnu længere end HN Groups standardsystem. Det kan fx handle om PPAP-dokumentation eller DOE, OQ og PQ-forløb, når et nyt eller ændret værktøj skal frigives til produktion.

Vi er således altid klar til at gå i dialog med dine kvalitetsfolk om at skabe en individuelt tilpasset kvalitetsstyring og egenkontrol. Vores fysiske rammer og faciliteter gør det desuden muligt at allokere de nødvendige kvadratmeter til kundededikerede kvalitetsprocesser, fx kontrolmålinger, visuel inspektion mv.