HN Group leverer sprøjtestøbte og thermoformede plastemner til industrien i Danmark og resten af Europa. Vores kunder repræsenterer mange forskellige brancher, fx medico, fødevarer, legetøj, elektronik, hi-fi, biler, vindmøller, solceller samt gas- og vandteknik.
Virksomheden hviler på tre ben:
Netop fordi vi i dag har hele paletten samlet under ét tag, har vi formået at skabe en særdeles solid virksomhed. Også økonomisk. Med sunde værdier, dygtige medarbejdere og en stærk passion for at opfylde selv de mest komplekse ønsker fra vores kunder.
Gennem vores mere end 30 år med fremstilling af plastemner har vi stået over for mange forskellige udfordringer. Både i forhold til materialer, design, egenskaber og produktionsteknologi. Men hver gang er vi gået til opgaven med en stærk tro på, at alt er muligt i samarbejdet med vores kunder. At hvor der er en vilje (og en viden), er der også en vej.
Som det synlige resultat er vi i dag specialister på flere komplekse områder, fx indstøbning af metaldele i plastkomponenter og thermoformning af transportbakker til at understøtte automatiseringen af produktionslinjer, herunder Pick & Place-robotter.
Vores mangeårige erfaring og store knowhow betyder også, at kunder fra mange forskellige industrier i dag bruger os som sparringspartnere i deres R&D-arbejde. Her tilfører vi værdi og styrker kundernes konkurrenceevne gennem vores innovative tilgang til at skabe nye muligheder med plast – ofte også til komponenter, der traditionelt har været fremstillet i metal eller andre materialer.
HN Group beskæftiger i dag 80 medarbejdere. Et tal, der er vokset stille og roligt i takt med, at vi har udviklet virksomheden ved at investere i både teknologi, uddannelse og en stærk medarbejderkultur.
Af samme grund er vi altid på udkig efter nye talenter, både i studiemiljøerne og i markedet generelt. Vi tager også meget gerne praktikanter og trainees ind fra ingeniørstudiet eller lignende naturfaglige uddannelser.
Interesseret? Så se her, om vi har ledige job i øjeblikket.