Miljø. Vi nøjes ikke med at tale om det

FN har vedtaget 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling inden 2030

Den danske regering har udarbejdet en supporterende plastikhandlingsplan, med fokus på 10 af målene, der bidrager til en bæredygtig udvikling.

Se vores film om miljøtiltag

HN Group har løbende fokus på at optimere på flest mulige parametre, når det gælder vores direkte og indirekte miljøpåvirkning. Vores indsats kommer bl.a. til udtryk på følgende områder:

  • Energiforbrug
  • Kølevand
  • Affaldshåndtering
  • Materialevalg
  • Papirforbrug

Lavt energiforbrug

Vi minimerer vores energiforbrug ved udelukkende at investere i nye og miljøvenlige maskiner med lavt strømforbrug. Dertil nedbringer vi systematisk strømforbruget alle andre steder i virksomheden, hvor det er muligt.

Recirkulation af kølevand

Alt kølevand recirkuleres i et lukket system med integreret frikøl. Det medfører et væsentligt reduceret energiforbrug, når temperaturen er under 7 grader.

Affaldshåndtering

Gennem flere år har vi lagt mange kræfter i at skabe en effektiv affaldssortering med størst mulig grad af genbrug og miljømæssig korrekt bortskaffelse. Det betyder blandt andet, at alt stansegitter (overskydende plastfolie) fra thermoformproduktionen presses i baller og sendes til genbearbejdning. Det samme gælder plastsække fra granulat og andre materialer.

Operation Clean Sweep

I 2014 tilsluttede vi os det internationale Operation Clean Sweep-initiativ. Det forpligter os til at gøre en aktiv indsats for at forhindre, at råvarer fra vores produktion ender i havet.

I praksis har tilslutningen til Operation Clean Sweep medført, at vi har indført en langt finere sortering af vores affald med en række skarpt opdelte kategorier. Det forhindrer i videst muligt omfang, at spildt eller overskydende plastgranulat ender i vores afløb og derfra via kloaksystemet i vandmiljøet.

Som yderligere en Clean Sweep-foranstaltning har vi sat ekstra fokus på at forebygge transportskader i vores varemodtagelse. Typisk vil den slags skader nemlig medføre et spild af plastråvarer til skade for miljøet.

Miljøvenligt materialevalg

Alt trykt materiale fra HN Group fremstilles, hvor det er muligt, på FSC-mærket papir.

Mails frem for papir

Vi gør en aktiv indsats for at minimere såvel intern som ekstern kommunikation på papir, herunder at printe emails og lignende.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om HN Groups forskellige indsatser for at skåne miljøet.