Værktøjer til low volume, 0-serier og prøvekørsler Lavt styktal. Høj kvalitet. Kort leveringstid

I HN Groups inhouse værktøjsafdeling designer og fremstiller vi støbeværktøjer til alle typer opgaver.

Til 0-serier og specialordrer i plast med lavt styktal, fx 20.000 emner, kan vi med de fleste plasttyper løse opgaven med et prøveværktøj. Den type værktøjer har en kortere levetid (målt i antal producerede emner) end produktionsværktøjer, men er til gengæld hurtigere at fremstille. Vores værktøjsmagere kan derfor have en produktion oppe at køre på ganske kort tid – og ofte på mindre end 2-3 uger, hvis det er forretningskritisk med en kortest mulig Time to Market (TTM).

Med værktøjsafdelingen i samme hus som støberiet kan vi desuden meget hurtigt lave justeringer, hvis det bliver nødvendigt – uden at skulle transportere værktøjet mere end nogle få meter fra produktionscelle til værksted.

Tal med vores værktøjsafdeling, hvis du har et konkret plastemne, du gerne vil have produceret i et lille styktal på kort tid.