Plastmager - Aften

Er du uddannet Plastmager og har du lyst til at blive dygtigere mens du går på arbejde? Sætter du en ære i at gøre dit arbejde ordentligt, sikre en stabil produktion – og bruge al din faglighed på at frembringe de fineste produkter?

Hos HN Group arbejder vi med over 300 forskellige råvarer for at støbe teknisk krævende produkter til nogle af Nordeuropas største industrivirksomheder.

Det arbejde går så godt, at vi søger to plastmagere til opstilling og indkøring af sprøjtestøbemaskiner. Vi har en flad organisation – og du får en stor grad af frihed. Du skal arbejde aftenhold – og vil få en 4 dages uge.

HN Group er kendt for at producere emner af teknisk svære råvarer og med snævre tolerancer - og for at finde kreative løsninger. Med egen værktøjsfremstilling og dygtige plastmagere skaber vi et krydsfelt hvor det umulige bliver muligt.

Hvis ovenstående er noget for dig – så ring eller skriv og lad os drøfte mulighederne.

Skriv til job(at)hngroup.dk eller ring til

Direktør
Henrik Fomsgaard-Knudsen
Tlf. 2161 3520
hfk(at)hngroup.dk