HN Group A/S producerer 175.000 ansigtsvisirer om ugen!

Et mangeårigt samarbejde mellem salgsselskabet Hounisen Laboratorieudstyr A/S, og produktionsvirksomheden HN Group A/S, har i disse dage frembragt et fælles projekt om fremstilling af værnemidler til sundhedsvæsenet.
Vi producerer lige nu 175.000 ansigtsvisirer om ugen, og om få dage vil vi kunne tredoble dette antal. Vi oplever en stærk opbakning fra den danske folieproducent Skylight, og vi er i produktion af ansigtsvisirer, så længe der er et behov i DK og EU.
HN Group A/S i Billund er ISO 13485 medico certificeret, og specialiseret i teknisk plastproduktion, hvor vi sprøjtestøber og thermoformer tekniske emner til industrielle virksomheder, herunder har vi opbygget en stor erfaring i medicinalbranchen.
Hounisen Laboratorieudstyr A/S i Skanderborg er specialiseret i salg af udstyr til sygehuse og medicinalbranchen, og har mange års erfaring med distribution til præcis denne sektor.
Ovenstående samarbejde og sammenbragte kompetencer ift. produktion og distribution af det konkrete værnemiddel er optimalt – motivationen er stor - vi synes det giver helt rigtig mening på flere niveauer at tilbyde vores hjælp i fællesskab, fortæller CEO Henrik Nicolajsen, HN Group A/S.

For yderligere information kontakt HN Group A/S - www.hngroup.dk/kontakt/


Tilbage